Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
God Nat — jeg er træt efter den lange Skriven
— Gud velsigne Dig!
Din Hj.»
Den 15 December søker Halfdan straks at stille Hjalmars
Pengebekymringer ved følgende Redegjørelse:
«Det gjor mig ondt, om du med nogen Uro skulde have
ventet paa dette Brevs Ankomst. Penge — det er ei slemt Ord i disse
trange Tider. At skaffe dig dem paa den for begge Parter bedste
Maade var Opgaven. Du bad om Forstærkning senest inden
Nytaar, og naar Posten ikke forsommer sig paa sin Gang, saa
faaer du den ogsaa midt i Julen.
Stipendiesagen gaaer som de norske Anliggender
overhovedet sin slangebugtede Gang. At du faaer Stipendiet synes
utvivlsomt, efter alle Forudsætninger faaer du det ogsaa i det
Kvantum, du har forlangt. Der er ikke Tvivl om, at du faaer det,
siger Welhaven. Men endnu er Sagen ikke afgjort fra
Tegneskolens Bestyrelse. Baade igaar og nu for et Øieblik siden har
jeg været hos Gude, men Gud veed, hvor den gode Mand har
gjort af sig — han er ei at finde. I denne Uge skulde dog Sagen
være afgjort fra Tegneskolen. Stipendiaterne ere, saavidt jeg
veed Billedhugger Hansen. Hr. Eckersberg og du. Men saa
opdagede man, at Hr. Frick var glemt. Nu gjaldt det at skaffe
den Stakkel noget uden at berove de Øvrige.
At laane Pengene i Sparebanken eller en anden saadan
Indretning har jeg sögt at undgaae, idetmindste for det förste.
Vi har selv netop laant 300 Spd i Disconterings Commissionen,
og af dem sender jeg dig idag 100 Spd, hvormed
Vexelen paa 300 Mk er betalt. Dette Udlæg tager jeg
igjen af Stipendiet, eller hvis dette udsættes for længe, ved Laan;
dog haaber jeg ei at skulle tye til denne sidste Udvei.
Dit sidste Brev, kjære Hjalmar, læste vi mere mellem end
i Linierne; og mellem dem læste vi, at du havde været og var
syg. At du ei kunde være ganske frisk var noget jeg vel kunde
tænke mig. — Men man vil jo saa gjerne haabe. Og det vil jeg
fremdeles; du m a a overvinde denne uheldige Disposition, det
vil tage Tid, men det vil gaae. Ogsaa jeg er bange for, at den
strænge Diæt og Eensomhed ei er dig ganske god. Men derom
kan jeg jo intet fornuftigt sige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
