- Project Runeberg -  Halfdan Kjerulf / Av hans efterlatte papirer 1831-1847 /
203

[MARC] [MARC] Author: Halfdan Kjerulf With: Wladimir Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203

Forskjønnelse at bestille. Men desværre er det Hr Tidemand,
som her gjor sig vittig. Siden Krohg fik Bladet, har
Tidemand atter forladt Morgenbladet og banket paa Nellas Dør.

Der har staaet et Digt at læse i Bladet af Welhaven over
Caroline Fougstad — et Mindedigt. Det er ikke et godt Digt —
jo dog, godt maaskee — men ei som Welhaven kan skrive dem.
Det er et fremtvunget Digt. Man mærker, al Fougstad har bedet
Welhaven om at faae noget at læse om sin Kone, og at
Welhaven ugjerne omsider har slaaet til. Det er som alle W.s
Digte indholdsrigt, men det er ikke, som det burde være, varmt,
bevægende, til sand og vederkvægende Husvalelse for dem, der
stod den Afdøde nærmere eller fjærnere og interesserede sig
for hende.»

Her gjengives 3 Vers av dette Mindedigt over Caroline Fougstad,
fedt Diriks:

Naar Hjertet er forsonet og fortroligt
med Savnet av den Elskte, vi begræde,
da kommer Mindestunden blidt og roligt,
og har et Gjenskin af vor svundne Glæde.
Først naar vor Sorg har fundet Fredens Ly,
kan en Forklaret hilse os paany;
thi ak, naar Savnet fængsler vore Sjele
i Smertens Mulm, i Haabløshedens Dvale,
da er det os, der bo i Dødens Dale,
hvor ingen Salighedens Aand kan dvæle.

Nu tør hun atter om de Kjere svæve,
og være hos dem alle deres Dage,
og fra det rige Samlivsbilled hæve
et Slør, der nedfaldt under Savnets Klage.
Nu er det sødt at skue stille hen
paa dette Billed, der fik Lys igjen
og vil for Kjerlighedens Blik ej klarne;
thi hver en Skygge i det kjere Billed
er under Vemods Taareslrøm formildet,
og blidt beaandet af den Hedenfarne.

Du blide Aand, der staar for Sjelens Blikke
og vækker fagre Minder i min Tanke,
dit Støv er signet, og du glemmes ikke,
mens dine Kjeres Hjerlekilder banke.
Den Flor af Roser, som dit Liv os gav,
skal holdes frisk og dugges paa din Grav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:25:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hkjerulf/1/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free