Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Halfdan; jeg kan ikke skrive Dig meget derom — hier hort
Allens op, paa godt Dftsseldorfsk. Omendskjøndt det nu egentlig
kunde være det Samme, saa maa jeg dog have lidt fat i Dig,
fordi Du ikke er overbærende mod en Ven, naar han skriver
Dig et Brev, som røber det sletteste Humeur, og naar han
ikke er istand til at opdrive en muntrere Sindsstemning blot
for at være «aimabel». Seer Du, det gjorde mig lidt ondt,
men ikke meget — Du kunde i alle Fald dog have været
saa venligsindet ikke at misforstaae mig.
Men ikke et Ord meer derom; hvordan skulde jeg nu
kunne være istand til at omtale og drøfte Noget, som ligger
saa langt bag mig. Nu vil Du kanskee af en anden Grund
mangle ordentlige Breve fra mig, og vil Du ogsaa tage mig
dette ilde op, da i Guds Navn — jeg kan ikke gjøre Noget
derimod, men jeg troer nu, at Du bedre vil forstaae at
undskylde mig — en Vens Lykke bliver altid meer
respec-teret. —
Jeg skulde skrive Dig noget om, hvor grænsesløs lykkelig
jeg er, men her strækker ikke Ord til, kjæreste Halfdan; jeg
lever i en Beruselse, som ikke lader mig Boe nok til at
rai-sonnere derover, og Du veed, hvordan saadanne
Baisonne-ments blive; derimod venter jeg fra Dig et langt, udførligt
Baisonnement.
Min kjæreste Halfdan, har Du virkelig nogensinde troet,
at jeg har meent Noget med saamangen Spøg, naar jeg sagde,
at nu vilde jeg glemme Norge og Alle, som boe i dette
skrækkelige Land. Du burde have vidst, at de varmeste Følelser
boe i mit Hjerte, naar jeg tænker paa Jer; at jeg ingensteds
kan finde Venner, som har saameget Værd for mig, og som
jeg kan holde saa af. Jeg beder Dig indstændig om
Tilgivelse for mangen Spøg, som kan have saaret Dig, og beder
Dig at troe, at aldrig nogen ond Villie har frembragt en
saadan; det har altid lagt i min nedslaaede Sindsstemning, som
har bragt bittre Ord paa mine Læber, og dog har Bitterheden
i Hjertet ikke altid svaret til disse Udbrud — man skuffer
ofte Andre og — sig selv.
Glem Alt, min Hjertensven, og hav Tillid til mig i
Fremtiden — jeg er heller aldrig meer den Hans Gude, jeg har
været i dette Aar; troe mig, min Kjærlighed og min Lykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
