Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Ak nei — det Hele er vel aftalt iforvejen; Keiser
Nikolaus tillader det kanskee altsammen, vel vidende, at det er
et Spil. Men mange Penge koster sligt et Spil og mange
unge Mennesker deres hele Carriere. Mange tilskrive den
nys aftraadte Minister, General v. Radowilz den
Situation, Preussen i de sidste Aar er kommet at indtage. Han
er Kongens personlige Ven og en Mand af Aand og Talent,
men uden den faste Villie og det sikre Statsmandsblik og
den Daadskraft, der isandhed maa til især i Tider som disse.»
Med Gevandhaussalens 7de Konsert den 28 November er Kjerulf
meget tilfreds. Om Programet skriver han:
«Franz Schubert: Ouverture til Rosamunde
(et Skuespil). Dette første Bekjendtskab med Schubert som
Orchestercomponist var det allerlykkeligste. Ouverturen er
fuld af Skjønheder, rhytmisk belivet, melodirig og prægtigt
instrumenteret. Efter en ganske kort pompøs Intrade kommer
en meget smuk Andante og derefter en kjæk, livlig, af
overraskende Skjønheder overstrømmende Allegro. 1 hvilken
Tonart gaar den? Ak det formaar jeg næsten aldrig at høre.
Webers høist romantiske og harmonisk interessante
Euryanth e-O nverture.
Beethovens 2den Sin fon i i D-dur. Her var
mig hver Node bekjendt, men kun fra Claveerudtog for 4
Hænder. Instrumentaleffekten var mig altsaa en Nyhed. Som
bekjendt er de to første Beethovens Sinfonier endnu i
Mozarts Fodspor, dog aabenbarer sig allerede i denne 2den
Beethovens større Gevalt og sinfoniske Eiendommelighed.
Mig er denne Sinfoni saa kjær. Den festlige Intrade, den
kjækt henstrømmende Allegro med de prægtige Synkoper;
den yndefulde, bløde, smeltende Andante i A; den høist
lunefulde og dog langtfra Haydnske naive, men ægte Beethovens
ejendommelige Scherzo og Finalen, der fra først tilsidst er
Fyr og Flamme og paa det aller prægtigste sammenfletter de
skjønne Motiver (især det Piano mod Slutningen). Udførelsen
var overhovedet meget vellykket, og Publikum var
ualmindelig oprømt.»
Den 30 November 1850 mottar Halfdan Kjerulf et Brev fra sin
Bror Theodor, som han tar altfor høitidelig, naar han i Dagboken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
