- Project Runeberg -  Halfdan Kjerulf / Av hans efterlatte papirer 1847-1868 /
98

[MARC] [MARC] Author: Halfdan Kjerulf With: Wladimir Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

ung Landsmand, og vi drak vor The og talte om vore
Hjemsteder. Det var min Juleaften.

Og om Natten drømte jeg om Jarlsberg. Ei, hvilken
forgangen Herlighed! da Gude og Theodor vare Begge sterbens
og jeg paa Claveret sang Barcaroler til Agnetes lyttende Øre.
Siden den Tid var mere end eet Uveir gaaet over vore
Hoveder. For Gude endte de som i Romanens sidste Capitel
med et Giftermaal. Theodor skreg og haanede sin egen
Smerte i lidenskabelige Sonetter og jog som en Viking til det
fjerne Island, hvor Sneen ikke saa let smelter trods Hekla
og Geisir.

Jeg fik andre Veie, droges ind i Andres
Kjærligheds-kvaler og havde ikke godt deraf. Drog saa bort for at dyrke
mit Talent og fandt, at Talentet ei var saa meget værd og
sad nu i Julen med Haanden under Kind og tænkte paa
den gamle Vise: Drøm og Virkelighed.

Men saa var det første Juledag. Natten havde været
mørk og næsten søvnløs. Men da Dagen kom, var den lys
og straalende. En prægtig Frost havde indfundet sig, og jeg
spadserede ret lystigt omkring med mine Svenskere mellem
den brogede Sværm paa Promenaderne. Vi gik paa Jagt
efter smukke Ansigter. Det kan undertiden være morsomt
nok. Saadan i halve Timer at søge uden at finde, og
endelig tilsidst viser sig en let og svævende Gestalt. Saa skal
man komme nærmere for at see ind under Hatten. Nu —
var det noget? En høist To fandt vi, men det var fredet
Vildt. «Bare see og inte røres!

Anden Juledag var jeg atter mere kleinmodig. Da jeg
kom hjem, stod Vinduet aabent, og det var koldt og
uhyggeligt. Saa bad Værtinden mig komme ned til hendes Friedrich
[en forhenværende Student, som ogsaa var hendes Leieboer], Hun
trakterede med Chocolade, men opholdt sig ei hos os, som
vare i Stuen og røgede vore Cigarrer. Han fortalte mig om
sine Studenterdage, og det var ganske morsomt. Han spiller
ogsaa Piano saa det «durer». — Det var nu Juleherligheder.

Nytaarsaften havde vi hos en af Svenskerne stort Lag.
1ste Ret The med Smør og Brød og Ost — og extra
Julekage. Anden Ret: en Flaske Portviin, en dito Madeira og
dertil Mandler og Rosiner. Dermed fraadsede vi, til vi vare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:25:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hkjerulf/2/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free