Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
«Kjære Ven!
Jeg er Dig meget taknemmelig for Dit Brev, som jeg
modtog i Mandags; ligesaa takkes for Brevet til Berg, som
jeg overbragte Dagen efter. Jeg traf ikke Berg, men Helene
var hjemme, og det lysnede i hendes Ansigt, da jeg nævnte
Dit Navn. Jeg talte kun et Par Ord med hende og blev
inviteret at komme igjen, naar Papa var hjemme.
Du skulde ikke troe det muligt, men det er virkelig saa,
at jeg maa frem med Sandheden, Du er dog den første af
Vennerne, som har skrevet mig til, og det skulde da Ingen
paa Forhaand have troet; bare nu ikke Du bliver saa kry
heraf, at Du aldrig mere skriver; det vilde gjøre mig meget
Ondt.
Det er meget moersomt at høre om Kvartetten, og især
naar det er saa rosende Fortællinger; unter uns gesagt saa
tindes ikke hverken ved Operaen eller nogen af Theatrene en
Basstemme som Meyers.
Du gaar vel alt som en lille Pascha eller Sultan derinde
i Xania omkring i Dit musikalske Harem, hvor Odaliskerne
sidde med lyttende Øre og bedende Blikke, oin ikke den
stormægtige Sultan vil kaste et Lommetørklæde eller noget
andet Hvidt f. Ex. et lille Partie til dem.
Jeg skal love, at Du føler Dig saa kry, som det er
muligt for et musikalsk Menneske, som har faaet noget at
com-mandere over; men Hovmod gaar for Fald — tænk om
Noderne ikke kom — aa Gud hvor jeg skulde moere mig
over Dit fordreiede Ansigt med en rød forsnuet Næsetip midt
i; ja Snue fik Du naturligviis om ikke af Andet saa af bare
Ærgrelse, og saa begyndte Du at gaa paa Kneiper, og saa
blev Du fordrukken, og efter 1 Aars Tid maatte Du blive en
peen Unge at see paa. —
Du maa aldeles ikke glemme at fremføre mine ærbødige
og venlige Hilsener og Gratulationer til Axels Frue og Axel
selv, naar han vender tilbage fra sin Brureferd. Naar Du
faar see, hvor Axel Dag for Dag forynges ved at være gift,
saa vil Du vel ogsaa begynde at tænke paa at nyde lidt af
den Livelixiren; naar jeg tænker mig Dig som ældre, saa
maa jeg erindre den gamle Professor hos Ingemann; det er
ei godt for Mennesket at være alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
