Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
«Smag og kunstnerisk Elegance• . Væggene var dækket au Malerier,
Haandtegninger og Portræter, og Hjørnerne prydet med Statuer, mens
Rosenskjærme over Lamperne kastet et dæmpet, betagende Skjær. Han
faar den hjerteligste Mottagelse av Vert og Vertinde, og især er den
første uuttømmelig i Komplimenter. Derpaa fortsætter han :
«Naar Stormen er over, faar man Tid til at gjøre sin
Compliment for en ung Pige med et ovalt, noget fyldigt
Ansigt, store blaa Øine, overbuede af to lange regelmæssige
Øienbryn; Haaret mørkt, næsten sort, Figuren smuk, fyldig,
maaskee grændsende til det Yppige, men derpaa tænker man
ikke, fordi hendes Ansigts Udtryk er saa stille, saa
forunderlig roligt, og Øinene see saa klart og bestemt, idet hun
besvarer Hilsenen.»
Hun taler om Norge, som hun gjennem Fortællinger og Malerier
har faat saadan Lyst at se, henter saa et i rødt Saffian indbundet
Album med Billeder av norske, svenske og tyske Malere, og nu er den
før saa rolige Skikkelse som forvandlet, hendes Øine straaler, og et
Smil breder sig over Ansigtet. Henrevet skriver Nicolaysen videre:
«Hun forklarer mig Tegningerne, der alle have
Hentydning til en eller anden af hende sungen Sang, og herunder
viser hun en proteusagtig Overgang i sit Udtryk, idet hun
hurtig giver mig den ene korte Skitze af Sangenes Indhold
efter den anden. Det er umuligt at have en bedre Commentar
til de nydelige Tegninger; man sættes fuldkommen ind i
Situationen, idet man har Tegningen og Helene Bergs
charak-teristiske Fortælling og tilsvarende Ansigt for sig.
Papa Berg beder hende synge og saa — — — saa har
jeg overmaade vanskeligt for at fortsætte; thi jeg formaar ikke
at beskrive nøiagtigt, hvorledes hun synger, og det var det,
som Du egentlig vilde vide; men enfin lader os forsøge
derpaa, muligens kan Du faa lidt at vide. Berg accompagnerer
hende, og hun staar lænet mod hans Stol med Ansigtet vendt
mod Tilhøreren. Det er Din: «Min Elskte jeg er bunden»;
hun synger den første Deel saa let hen, hun reciterer sit
Hjertes Tilstand og seer saa glad ud, at man misunder
Gjenstanden for saa sand Følelse. I Mellemsatsen kommer der
et andet Udtryk i hendes Ansigt; hun lytter, hun bæver, hun
synker næsten under sine Følelsers Strøm, men hun reiser
sig atter, og der klinger dybt og længe en Gjenlyd i mit Bryst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
