Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 20 —
Henrik Wergeland var fra sin tidligste ungdom,
likesom faren Nicolai Wergeland, nær knyttet til
engelsk poesi og til franske politiske idéer —
søsteren Camilla sendtes 14 aar gammel til
Christians-feldt, hvor hun i de grundlæggende aar mottok
paavirkning av tysk og delvis dansk aandsliv.
Derfor kom Camilla Wergeland gjennem hele sin
ungdom til at staa aandelig isolert i sin egen slegt,
slik gik det til, at hun for en tid kom til at føie sig
mere hjemme i Welhavens leir, som med sterke
baand var knyttet til Danmark og Det unge Tyskland.
Hertil kom at Henrik Wergeland ved det
formløse i sin digtning og ved sit vilde studenterliv
likefrem skræmte søsteren fra sig mangengang.
Camilla Wergeland var da under ungdomsaarenes
ophold paa Eidsvold prestegaard henvist til sit eget
tankeliv.
Hendes verden var ikke mindre eiendommelig
og avsluttet end farens og brorens:
„ Dette Kammer tilhører ikke Præstegaarden,"
skriver hun i 1839 til sin forlovede Jonas Collett. „Her
har bestandig rørt sig et ganske andet Liv, men
som ingen veed noget om. Her bliver skrevet og
tænkt og drømt og talt og haabet og grædt og jublet,
naar man er træt af at snakke og lee og støie og
lamentere dernede."
Om sit værelse fortæller hun videre at „det er
saa lyst og venligt. Solen kommer om Morgenen
og forlader det først om Aftenen ... Og saa findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
