Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 41 —
Midt i lykken bryter hendes tungsind igjennem,
de gamle saar fra Welhaven-krisen gaar op igjen,
fortiden vil ikke slippe hende.
Hun gjennemlever øieblikke fulde av livsangst
og fortvivlelse.
Med storlinjet sanddruhet lægger hun sit sjæleliv
aapent for Collett, og han bestod prøven.
Thi han alene var den ridder, som „var istand til at
bære det tungeste paa Jorden, næst Feen Merlines
store Ædelsten som Ingen kan løfte, og det er et
ensomt, stolt, saaret Kvindehjerte", skriver hun om ham.
Et andet sted heter det: „Han kom og tog den
forkomne op og satte hende ved sin Side. Han
granskede kjærligt hendes hele Tilstand og fortalte
hende, at her var adskilligt at redde. Ja, han var det,
som gav den fortrykte Mod, som løste den tause Sind
og Tunge, han var det, som gjorde hende til et ret
Menneske."
Brevvekslingen mellem Ernst og Helene i De lange
Nætter gir en række merkelige interiører fra dette
forhold.
1 1841 stod deres bryllup paa Eidsvold prestegaard,
og kort efter begyndte Camilla Collett sin litterære
løpebane, opmuntret og tilskyndet av sin mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
