Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
realistiske tendenser dype røtter og krævet langsom,
organisk vekst.
Derfor ser man ogsaa, at de realistisk-novellistiske
tilløp hos dem til en begyndelse — øiensynlig
med støtte i Det unge Tysklands program — gror
frem sammenvokset med lyriken (Welhaven), med
folkesagnet (Asbjørnsen), med reiseskildringen
(Collett, A. Munch), ja endog glimtvis kommer tilsyne i
dagens litterære kritik for omsider, da vekstens lov
var fuldbyrdet, at løsgjøre sig som en selvstændig og
fritstaaende organisk enhet. Men det viser sig da
ogsaa, at disse tilløp mangen gang er saa ægte og
oprindelige og saa lykkelig formet, at de gjennem
lange tider vil bli staaende i norsk litteratur, mens
de fordringsfuldere nationale noveller, som antydet,
hurtig led glemselsdøden. —
Omkring 1840 deltes realismens strøm, som
gjennem mange tilsig under 1830-aarene hadde vokset
sig stor og strid, i to parallelt løpende elvefar, og
begge hadde samme maal: norsk virkelighetsdigtning.
Det ene, og det var det kraftigste, bar frem norsk
natur og folkeliv (Asbjørnsen, Moe, Herre, Østgaard,
Meltzer), det andet løp avsatte forsøk efter forsøk
paa novelle og roman.
Welhavens produktion rummer dem begge.
Samtidig som han skrev sine nationale romancer,
skapte hans psykologiske instinkter sig form i
fuldendte smaa novellistiske digte med emner fra
samtidens liv og situationer, netop fra den kreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
