Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 53 —
fornorskning av sproget, men blev siden saa
interessert for det, at de tilslut hjalp Asbjørnsen med raad
og daad, ja Camilla Collett skrev til og med et par
av indledningene til hans huldreeventyr.
Men folkedigtningen løste ikke ut for Camilla
Collett det stof, som gjæret i hende, kunde ikke
gjøre det.
Hun maatte videre frem, gi uttryk for rikere,
mere sammensatte kulturformer.
Her spillet ogsaa hendes læsning ind.
Hun hadde fra barn været en passionert
romanlæser, hadde slukt datidens sentimentale,
taare-persende kjærlighetshistorier og med „en halvvoksen
Piges kritikløse, inderlige Fornøielse" fordypet sig i
Mauritz Hansens hjemlige noveller.
Netop idet Christiane Schoulz vakte hendes
kritiske sans og lærte hende at skjelne mellem godt
og ondt, gjorde Camilla Wergeland bekjendtskap med
den tyske litteratur, først og fremst med Goethe og
Schiller. Faa aar efter fik Det unge Tyskland, ikke
mindst Rahel og Bettina, betydning for hendes stil
og for hendes tankeliv, mens Heine gav næring til
de ironisk-überschwängliche anlæg i hendes
temperament.
Men ingen digter spillet den rolle i Camilla
Colletts utvikling til forfatter som George Sand.
Meget tidlig vender et thema tilbake i Camilla
Wergelands brevveksling med Emilie Diriks, og det
er „de unge pigers forkuede stilling, den bagvendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
