Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Kirstens slanke hvite skikkelse mot Rakels
kraftige blaa.
De hadde vel noget at tale sammen om,
Rakel var alles tilflugt . . .
Saa søvnig man blev efter slik en seiltur,
hvorfor ikke ta sig en lur her — til stjernene
kom?
Per Hjelm gjæspet, saa aandsfraværende op i
et blaat lufthav, og i næste øieblik sov han.
Rakel hadde netop tat nøkkelen fra
stabburs-døren og skraadde over gaardspladsen fulgt av
Kirsten.
«Signe, hvor gaar du hen?»
«Bare en liten aftentur, det er saa vakkert!»
«Ikke forlangt, ungen min. Husk hvad du har
lovet mig.» Rakel smilte til hende og forsvandt
ind ad gangdøren sammen med Kirsten. — — —
Signe drog pusten dypt. Som det duftet. Dug
i græsset, fine lette aftentaaker over myren. Ikveld
blev det stjerner.
Signe halvsprang bort mot høisaatene,
tver-stanset med ett. Et menneske, urørlig utstrakt,
Per Hjelm !
Al farve veg fra hendes ansigt, hjertet stod
stille, hun stirret paa ham med vidt aapent
angstfuldt blik.
Død, var han død? Han aandet jo ikke . . .
Jo, han aandet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
