Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Der tok det i laasen!
Det var Rakel og Signe.
«Hvem har tændt lampen her? Det er meget
bedre med skumring. Saa lægger jeg i ovnen
istedet, kan jeg ikke, Rakel?»
«Gjør som du vil,» sa Rakel adspredt.
Signe karet glørne frem og la vedtrær over,
slukket lampen og krøp hen i sofaen til Rakel.
«Forstyrrer jeg dig?» hvisket hun.
«Nei da.» Rakel la armen om hende. «Jeg
sitter bare og tænker paa hvordan vi skal plasere
julegjæstene vore . . .
La mig se: onkel Joachim og tante Ambrosia
paa gjesteværelset, doktoren og Gudrun og lille
Eivind paa mit rum, saa flytter Eva og jeg ned
paa konfirmandværelset.»
«Er det virkelig nødvendig da?»
«Ja, tænk for en glæde det blir for de gamle
at være en jul paa landet sammen med barnene,
som de jo ellers ikke ser paa aar. Da kan du
skjønne de maa bo væg i væg saa de kan gaa
paa besøk til hverandre.
Per og Ove Karsten ligger paa liljeværelset og
du blir hvor du er.
Saa har vi endda blaakammerset tilovers til
pastor Lamm, du vet kanske at han kommer her
hver juleaften og reiser i daggryingen næste morgen
for at naa frem til kirketid. Han har gjort det
aar efter aar siden han kom til Vafosliene.
Han føler sig vistsaa alene netopjulekvelden . ..»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
