Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Metamorphosis eller Forvandlinger - Just Justesens Betænkning over dette Heroiske Poema
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endeel af Poëtens Capacitet, endeel af Sprogets
Fuldkommenhed. Begge Parter savnes her i
Henseende til den store Romer, som Autor har
taget sig for at imitere; Thi her fattes Ovidii
Geist, her fattes ogsaa det Latinske Sprogs
Riighed. Thi vi, faa vel som vore Naboer, maa
pukke med vort Sprog saa meget som vi ville,
saa finde vi dog en Fattigdom, naar vi enten
imitere eller oversætte Græske eller Latinske Poëter,
hvilke Sproget giver den Fordeel, at de af en
halv snees Epithetis kand udvælge det beqvemmeste;
Thi Autor har ikke understaaet sig med endeel af
vore Poëter at bruge enten opdigtede eller af
Brug komne Ord, hvorved et Skrift giøres
uforstaaeligt. Ja, saasom den, hvis Fodspor han
stræber at træde, berømmes ikke mindre af
letflydende end af føde og ziirlige Vers, som man
kand læse med Magelighed uden commentarier,
og dog med Forundring, saa har Autor, saa meget
som mueligt er, rettet sig derefter, og søgt at
treffe en Middel-Vey mellem Bordings Simplicitet
og Philedors Høytravenhed, begge store Poëter,
men endda større, hvis den ene havde giort sig
meer og den anden mindre Umag. Den første
kand undskyldes derved, at han har mestendeels
skrevet lystige Materier, hvortil ikke udfordres
saadan høy Geist som til Heroiske Vers. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
