- Project Runeberg -  Ludvig Holbergs Mindre poetiske Skrifter /
12

(1866) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Frederik Ludvig Liebenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Metamorphosis eller Forvandlinger - Den første Bog - Fab. 1. Om den Tid da Dyrene kand tale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Før man i haarde Staal og Marmor Love skrev, [1]
Før man Metall og Steen begyndte at skattere,
Før Prisen faldt paa Dyd, og Guld blev agtet mere,
Førend GUds Billede blev usel Jordklimps Træl,
Og man for Høyhed, Rang opofred Liv og Siel;
Førend man Slotte saae med Taarned-mured Stæder,
Som vel hos Verdens Børn Zirat for Jorden heeder,
Men dog som Bylder paa et Legem agtes kand,
Os breider Vellyst [2], Frygt og unaturlig Stand;
Før man saae Mennesker om mit og dit at tviste,
Førend Astræa sig fra Jorden maatte liste; [3]
Da Hyrde-Levned kun paa Jorden havde Sted,
Og Marken eene med Naturens Zir var klæd,
Førend man foretog med hvasse Plov at bore
Igiennem Jordens Rygg, og den med Harven saare,
Før skarpe Spade-Jern i Jordens Muld og Sand
Blev trykked ned udaf den kroged Agermand;
Før ranke Træer blev fældt om i grønne Skove, [4]
For over Havet sig med Mennesker at vove;
Hvert Lands Indbygger kun sin egen Strandbred saae,
Og Reyse-Feber ey var Verden kommen paa;
Da hver sig nøye lod allene med sin Mage,
Hyrdindens Attraae kun var Hyrden at behage;
Da man paa Ja og Ney hinanden troed lett,
Og Hænders Rekkelse var meer end Vexel-Rett:
See, da jeg finder Dyr at have kunnet tale.


[1] Pœna metusqve aberant, nec verba minantia fixo Ære ligabantur.
[2] L. 9. Os breider Vellyst] og bebreider, forekaster os Overdaadighed.
[3] ad superos Astræa recessit.
[4] Nondum cæsa suis, peregrinum ut viseret orbem,
Montibus in liqvidas pinus descenderat undas,
Nullum mortales præter sua litora norant.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:01:15 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hlmindre/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free