Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Metamorphosis eller Forvandlinger - Den første Bog - Fab. 1. Om den Tid da Dyrene kand tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om Skaden jeg i sær i gamle Skrifter læser,
At den har dræbet Dyr med lange Parentheser,
Dens Mund løb som et Hiul, den kunde tale meer,
End nu blant Mennesker den lærdeste Barbeer.
Kort, hvert et Dyr, hver Fisk, hver Fugl, hvert Træ, hver Plante
Ved Talen giorde Pagt, til Venskab sig forbandte,
Erklærede nu Krig, nu slutted Forbund, Fred,
Udtrykkede med Ord nu Had, nu Kierlighed.
Priapus, Flora, Pan, Sylvanus da jeg finder
Af dennem dyrked mest blant Guder og Gudinder;
Den store Skov-Gud Pan de ærede i sær,
Han var blant dennem, som blant Hyrder Jupiter.
Men slige Tider dog for Dyr ey vared længe;
Thi Jupiter fornam Skov-Guder sig at mænge
For sterkt med Myndighed i Verdens Herredom,
Indskrænkte deres Magt, ja gandske stødte om,
I det paa Planter, Dyr og Fugl han Tømme lagde,
En evig Tausheds Dom i Ivrighed afsagde,
Saa Skov-Veltalenhed forvandlet blev til Lyd.
Dog tabte Dyret ey med Maalet all sin Dyd:
Man Ædelhiertighed hos Løven endnu finder,
Til Troe, Oprigtighed en Hund sig og forbinder,
En Elephant som Muur staaer endnu udi Strid,
En Myre endnu seer paa den tilkommen Tid,
Den søde Nattergal For-Aarets Priis udsiunger,
Den mindste Fugl med Flid opklækker sine Unger,
Ja en umælend Rev er endnu en Statist, [1]
Sig teer i Skov og Lund en fiin Machiavellist.
En tyk Formørkelse dog Maalets Tab opvækker,
Saa man ey Lærdom meer af Dyrets Sæder trækker.
Man kand ey skrive meer om Skovens Zirlighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
