Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den Jydske Feyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg siunger om en Krig, som en retfærdig Iver
I Norden tændte op, et Cimbrisk Had beskriver,
En tærend Lue, som af heele Limfiords Vand,
Af Norske Bierges Snee og Iis ey slukkes kand.
Krigs-Guden selv til Fred man bringe kand med Lempe,
Den største Ilde-Brand af Vand sig lader dempe;
Men her mod denne Ild jeg finder ingen Trøst,
Thi den har fæstet Rod i Philosophisk Bryst.
Siig mig, o Musa! hvad var Tønder til den Lue,
Som synes hele Land med blodig Krig at true?
Hvad Aarsag givet har til saadan Bitterhed,
Som planter Krigs-Standart, og bryder gyldne Fred?
Vor dyre Norden var med Fred og Velstand kronet,
Et Naboe-Rige med et andet var forsonet;
I ædle Cimber-Land alt smilede og loe,
Hver høsted Frugten af den Himmelsendte Roe.
See! da en stridbar Helt, beklædt med Levi Kiole,
Der blive vil et Lys paa Wiborgs høye Skole,
Sit lærde Fornavn fandt i Skue-Spil at staae
Blandt hundred Navne, som nødvendig bruges maa.
Sligt Syn i Geistligt Bryst optændte heftig Vrede,
Han sagde: jeg mig maa til ævig Krig berede;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
