Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
ENGLAND
Hit kom vi med hele vor første, friske
mot-tagelighet. Her har vi gåt i bredden på en
måte vi siden umulig kan fortsætte med.
Men nu, når jeg ser tilbake på det
altsammen ser jeg, at ingenting av det kunde jeg
ha undværet, det måtte alt til for å gi en
første levende utformning av de nye
verdens-idéer, av det jeg kalder Totalismens idé,
denne idé som umulig lar sig sammenfatte i
formler og definitioner — utover den
definition som ligger i ordet selv — men som man
langsomt lever sig til.
Og hvad selve de nye verdensidéers
avspeiling i literaturen angår, så begynder
linjerne å klarne for mig nu.
T. S. Eliot, den mand som Art’s League of
Service i sin foredragsserie valgte til
repræsentant for moderne literatür, var interessant.
Sikkert også „ny", forsåvidt som han ga
ut-tryk for moderne, levedygtige tendenser inden
engelsk lyrik. Hans digtsamling Purfrock
fortæller om et vitalt, utpræget intellektualistisk
farvet lyrisk talent, kanske også et utslag av
tidsånden, jeg vet det ikke.
Men det vet jeg: han er for spinkel til å
opstilles som nogensomhelst repræsentant for
den angelsaksiske races digtning idag. Der er
ikke bredde og dybde nok i hans idéliv.
Idéstrømmen ikke kraftig nok.
Men det er den hos H. G. Wells.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
