- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
83

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«3

staden. I Fætterens Hus var jeg da ganske som hjemme og
" for begge Egtefæller en uundværlig Raadgiver, Mægler eller
hvad Omstændighederne fordrede. Mit Forhold til Benedikte
syntes vistnok at være farligt for hende; men foruden det
snart Strenge, snart Listige i hendes Miner havde hun to
Væsener om sig, der altid frembragte en Kulde hos mig, skjønt
paa en meget forskjellig Maade. Den sledske Agnete, hvis
Øjekast vækkede en Blanding af Skræk og Afsky i mit Indre,
forekom mig stedse som Benediktes sorte Genius; og at dette
Væsen var den tredie i enhver liden eller større Hemmelighed
imellem den smukke Kone og mig, betog mig ofte Lysten til
at underholde mig uforbeholdent med Benedikte. Den lille,
snart kjække, snart forskræmte Peter var paa en ganske anden
Maner Aarsag i, at mit Forhold til Madame Røst beholdt en
koldere Beskaffenhed. Jeg kunde slet ikke finde mig i hendes
Omgang med Barnet, og idet jeg ikke uden Strenghed
benyttede min Indflydelse hos Stedmoderen til Drengens Forsvar,
bortduftede gjerne Elskovs lette Arom. Røst holdt saare
meget af mig og havde den mest ubegrænsede Tillid til mit
Retsind og min Klogskab. Undertiden tillod han sig for mig
en enkelt Ytring af Utilfredshed med Benedikte, men altid
med den godmodige Tilsætning: »Det er kun Dem, jeg
betror saadant, fordi De er Benediktes Ven lige saavel som min«.

En vis ubehagelig Tomhed opfyldte stedse mere min Sjæl;
jeg fandt mere Anledning til Utilfredshed end til Nydelse i mit
Bekjendtskab med den kongsbergske Familie, og jeg maatte
derhos tilstaa mig selv, at jeg som Handelsmand, og det i
Besiddelse saavel af Kundskaber som Penge, førte et næsten
uvirksomt Liv. Med Fornøjelse optog jeg derfor et
hæderfuldt Forslag fra et udenlandsk Handelshus, der tilbød mig en
meget lovende Forbindelse. Det var ved Aarets Slutning, og
i Begyndelsen af Februar skulde jeg ifølge mine nye
Forretningers Natur tiltræde en Rejse til Sverige.

I min travle Virksomhed for at berede alt til Rejsen
havde jeg enten forglemt eller søgt at forglemme det
ubehagelige i Afskeden fra Røst og hans Kone. Som jeg endelig
en Dag, det var Dagen førend Kongens Geburtsdag,
overvejede, hvorledes jeg dog paa bedste Maade skulde sige mine
Venner det uventede Farvel, kom et Bud ind til mig fra Røst.
Han bebrejdede mig venlig, at jeg i flere Uger syntes ganske
at have glemt dem, og bad mig være hans Gjest og Benediktes

6*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free