Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
at Ursula græd og syntes at bede for sig, imedens Juliane
trak hende afsted ved Armen, først imod Huset, men dernæst
ligesom efter et Øjebliks Betænkning blev staaende. Paa en
Gang tog Ursula Benene fat og ilede til Lysthuset; Frøkenen
bag efter. Den svagelige Inspektør havde, forskrækket ved de
lydelige Stemmer, i Slobrok og Tøfler skyndt sig ud igjennem
Glasdørene. Bleg og forvirret var Juliane endelig kommen
den Raabende i Møde. »Hvor er hun? hvor er mit arme
Barn!« havde han raabt. Frøkenen stod skjælvende foran
ham med Lysthusnøglen i Haanden. Den rev han fra hende
og hinkede ned ad Alleen, fulgt af den vaklende Juliane. Et
Par Tjenestepiger vovede at blande sig i Scenen for at komme
til Hjælp, om nogen var bleven syg. Da de kom til
Lysthuset, laa Inspektøren bevidstløs paa Sofaen, og Frøkenen stod
tvilraadig og skjælvende ved hans Side. Lysthusvinduet var
ikke blot oprevet men endogsaa nedstødt, sa.3, ät det hang
sønderslaget paa en Gren, der bøjer sig ud over det vildt
brusende Vandfald«.
»Hvad vil Du mig,Juliane! lad mig nu ogsaa dø!« vare
de hjerteskjærende Ord, der først igjen kom over den
fortvilede gamle Mands Læber. Kraftig rejste han sig i Vejret
og stirrede ud igjennem Vinduet med udstrakte Hænder imod
den vilde Fos.
»Se I noget, Piger? se, o se! dog nej, lad det være!
Juliane! kald Folkene sammen! Hendes Legeme skal Du
skaffe mig!« Et almindeligt Veraab opfyldte snart Haven og
Strandbredden. Men den voldsomme Strøm, der paa den
Aarstid vælter sig i rigelige Masser over Klippestykkerne,
maatte allerede have bemægtiget sig sit skjønne Bytte. Med
stum Fortvilelse lod Inspektøren sig imod Aften lede ind i
Huset og bringe til Sengs. Forfærdede stirrede alle paa den
ulykkelige Morderske. Thi at hun var det, viste sig alt for
tydelig. Man mumlede om Øvrigheden og Arrest.
Imidlertid — saa længe Faderen intet foretog imod Synderinden, taug
ogsaa Retfærdigheden. Dahl laa fremdeles til Sengs; ingen
kom til ham uden den gamle Huslæge og den forstokkede
Juliane, der naturligvis ved sin Omhyggelighed og sin
paatagne Fasthed søgte at blænde Publikum, idet hun med
Fripostighed beklagede det ulykkelige Tilfælde, hvorved den
kjære Aasille havde tabt Balancen, formodentlig, idet hun
vilde aabne Vinduet«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
