Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°9
En kan lægge Elsk til saadan en Ting, naar En har havt det,
ja, som nu der din Morbroder, har han ikke havt den lille
pudsige Ting, siden han lærte at røge Tobak, siger han selv,
Du —« Strygebolten skulde vexles, og derved blev der en
pludselig Ende paa denne Periode, der var sammensat som
Madame Hussings fleste Perioder. — »Du ved vel af
Oberstløjtnantens egen Mund«, vedblev Matronen, »at Du skal
derhen i Eftermiddag med os, som rigtignok er længe siden, at
vi havde den Ære, for det skal man da just ikke sige om den
Mand, at han har det med Hospitalitet, og Gud forlade mig,
tror jeg ikke ogsaa, det er, som din Morbroder sagde i retnu,
da han var her nede, at det vist ikke var Oberstløjtnanten
imod, om Du blev Kapellan hos Fatter; for vi har dog næsten
saa halvt om halvt taget den Beslutning, som jeg ikke ved,
om han har sagt Dig selv endnu, ved det han nu baade, ser
Du, Vennen min, er svagelig, saa at jeg heller ikke synes for
Aarenes Skyld, da han er en gammel Mand at regne for, at
det kunde være nogen Skam for ham, hvad siger Du? Ja,
dersom han ellers flk en Kapellan, som han kunde lide,
forstaar Du, og som spiste al Slags Mad, som Du nu ser, min
snille, gode, Andreas Bolten, at jeg ikke kan med at kræse
op; men god, simpel, sund og rentlavet, og det har jeg været
vant til af min Moder, og saaledes i alle de Aar, vi har været
gifte. Men jeg ved nok, Gud bevares, hvordan en Ting skal
være og kan være, saa jeg tror, naar jeg selv skal sige det,
at den Fiskebudding, Dere flk igaar Aftes, den var nu jo intet
Mesterstykke, og det giver jeg mig slet ikke ud for, kjære
Bolten —«
»Med Tilladelse, Tante 1« sagde Kandidaten og greb i
hendes Ærme; »det var en Edderkop«. Vi tro, oprigtigt sagt,
slet ikke, at Bolten hverken saa eller søgte nogen Edderkop.
Men han flk Tid til, inden Madamen havde sat Tungen igjen
i Bevægelse, at fortælle med mindst mulige Mellemrum,
hvorledes hans Visit var løben af, og tilsidst den utilfredsstillende
Maade, hvorpaa Henriette havde besvaret hans Spørsmaal om
Kathrine.
Efterat Tanten med sædvanlig Vidløftighed i de
skrækkeligste Anakoluthier havde sat Kandidatens Taalmodighed paa
Prøve, forlod han hende endelig for i det Frie at grunde paa
de utilstrækkelige Efterretninger.
Disse Efterretninger gik omtrent ud paa følgende. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
