Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
»Rimelig! Ja finder De paa Oberstløjtnantens Vegne,
efter eller uden hans Ordre, det mindste at udsætte paa denne
Regning, saa skal jeg Gud fordømme mig finde Rim og
Rimelighed imellem det, som underligt er. Hils ham det, De Far!«
Bolten gjøs tilbage for det vilde i Soldatens Ord, Tone
og Blik. Ubekjendt som han var med Grunden til den hele
fortrædelige Forbindelse imellem en Officer af Byrd, Formue
og Dannelse og denne raa Landstryger, maatte han dog let
indse, at Vagtmesteren ikke var at spøge med, og vovede
neppe at kaste Øjet paa den fremrakte og forud kvitterede
Regning. Let blev han om Hjertet ved at finde den nogle
faa Daler under den Sum, Oberstløjtnanten havde belavet sig
paa, og han var da ikke længe om at indfri den. Forslaget
at Vagtmesteren skulde pakke sig til Bergens By imod
Maa-nedspenge, havde Bolten ikke Mod til endnu at komme frem
med, men foretrak ai; begynde med en Hilsen fra Frøken
Hedebrandt.
»Ja, samme Frøken har en underlig Maade at modtage
gamle Kjendinger paa. Jeg vidste nok, at Faderen er lidt
studs paa det, og det maa en gammel Dragon respektere, ja
min Sjæl og Gud: Men slig en liden: »hvem er Du?« —
Naa, naa! De tager Husets Parti, kan jeg se paa Kuløren.
Men hvad Besked fik jeg da? naar bliver det mig gunstigst
forundt at hinke op til min kjære, gamle Svigermoder? Det
var det, hun lovede mig Svar paa«.
»Ja, Vagtmester! Frøkenen forsikrer, at den Gamle nu i
Aar og Dag har holdt Sengen, er ganske sløv og kjender ikke
engang dem, som daglig ere om hende. Det kan ikke nytte
Dem at —«
»Men for Fandens egen Skyld, lille Ven! Har jeg spurgt
efter, enten det kan nytte mig eller ikke? Jeg vil bare se
hende og trykke hendes Haand til mine skjæggede Læber;
og siden bliver det let at indse, hvad anden Nytte og
Fornøjelse jeg kan have af at besøge min allerkjæreste, fromme
Moder«.
»Oberstløjtnanten kan ikke lide, at nogen Fremmed
forstyrrer den stakkels gamle Krog«.
»Ha, ha, ha! Nej det tror jeg gjerne. Men jeg er da
som et Lem af Familien, kan jeg tro<.
»Hvor er Kathrine nu?« spurgte Bolten, som han talte
ud af en fremmed Tankerække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
