Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
at behandle os begge paa. Desuden, — ja De kjendte maaske
— og ja vist, og De erindrer vel ogsaa — min Bedstemoder?«
»Gamle Malene! Det forstaar sig! Hun lever endnu —« x
»— Hun lever endnu?« raabte Kathrine med en
besynderlig Heftighed og skiftede Farve.
»Hun maa være gammel nu«, lagde hun rolig til.
»Men De vilde sagt noget om Deres Bedstemoder«.
»Jeg? Nej, jeg ved ikke; jeg mente kun, den gamle Kone
satte maaske ogsaa Nykker i mig. Saa hun lever? Er hun
hos Oberstløj tnantens ?«
»Ja, Henriette er meget omhyggelig om hende«.
»Det er jeg forud overtydet om. — Men hør nu, min
kjære Barndomsven! Har De noget tilovers for mig. saa giv
mig her det Løfte, at De ikke taler om mig enten til Deres
Kjæreste eller til min gamle underlige Bedstemoder! Intet
om vort fornyede Bekjendtskab! og tal heller ikke om mit
tidligere Forhold der i Huset 1«
»Ogsaa Forsigtighed for Kathrines Skyld byder Dem at
lade det tilfældig fornyede Bekjendtskab uomtalt«, lagde
Sekretæren til.
»Viss Jig!« sagde Bolten. »Men jeg kan, som den, der
agter at holde nøje Ord, ikke love Dem andet, end at jeg
selv skal undgaa at nævne Deres mig saa kjære Navn«. Han
rakte hende Haanden med et fast Haandtryk.
Med Glæde og Venskab blev den unge Kapellan
modtagen, da han efter en ilsom Rejse uventet traadte ind i
Pre-stegaardens lille, mørke Dagligstue. Det var allerede ud paa
Aftenen, og han undrede sig over at se sine to Gamle endnu
oppe, Presten med Aftenpiben i Munden og ølglasset foran sig.
»Det kommer af, at Far har været ude i Forretning, og
saa har han derfor spist til Aftens hos Oberstløjtnanten, som
jo var syg, førend Du rejste, kan Du vel tro, at han ikke lod
ham slippe, da han nu Gud ske Lov er saa rask og flink i
alle Maader, saa Du nu ser Far baade paa Prækestolen og
for Alteret — Men skal Du ikke have lidt at spise?«
Ud trippede Matronen i sit blaa stukne Underskjørt og
den grønne Sartesøigs Aftentrøje. Onkelen fordrede først og
M. Hansens Noveller. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
