Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
halvtforstaaeligt norsk bad om at maatte være velkommen
hos sin Vens smukke Veninde.
Den stakkels Kone vidste ikke, hvad hun skulde sige
eller tænke. Jakobs berusede Tilstand, en Tilstand, hvori
hun aldrig havde seet ham, bragte hende ganske ud af
Fatning, og mest for at sige noget til Undskyldning for, at
hun forlod Værelset, sagde hun til Jakob: »Du har ladet
Varmen slukke under Gryden; jeg maa til at nøre op.«
»Ej den uforskammede Mand, som ikke rører i Mors
Potter!« raabte Mr. Stone leende og lod derpaa med
spottende Ansigt en hel Del engelske Ord strømme ud til Jakob,
som legede med sin Gaffel.
»Fortalte virkelig den gode Kone saa aabenhjertig alt
dette, Hr. Sorenskriver ?«
«Ih nu,« svarede denne lidt forlegen, »ordlydende kan
jeg ikke erindre alt; og hvad jeg fortæller, er Sandhed i
Gjerningen. Saameget kan jeg imidlertid tilstaa Dem, at jeg
ikke har lagt an paa her at gjengive den Skaansel, den
undskyldende Undvigelse, hvormed Tone, der nu engang
behøvede en Fortrolig, gav mig denne Scene til Pris.
Englænderen Stone blev et Par Uger i deres Hus og betalte højt
for sig; men Jakob forlangte ogsaa, at Tone skulde
fremskaffe det bedste, der var at faa. Den meste Tid tilbragte
den Fremmede ved Skrivebordet; Jakob forsømte sit Farveri,
sit Gaardsarbejde, selv sit Skriveri, og sad halve Dage inde
hos sin Ven, om hvem han ikke fortalte Tone andet, end at
det var en rig og fornem Herre fra London, hvis Fader
havde gjort ham meget godt.
Tone gav sig al mulig Umag for at behage sin Jakobs
fornemme Ven og for at se ham med Velvilje. Men ingen
af Delene vilde lykkes hende, og en Sten lettede sig fra
hendes Bryst, da han endelig tog Afsked, just ikke altfor høflig
imod sin Vens Hustru. Neppe var han borte, førend Jakob
faldt om Tones Hals og bad hende tilgive hans Opførsel i
den sidste ’lid. Selv følte han det Uværdige deri, og det
var kun en taabelig Svaghed, som havde tvunget ham til at
rette sig efter den fornemme og rige Velynder. Med
Glædes-taarer trykkede den atter lykkelige Kvinde sin Jakob til sit
Bryst og hjalp ham at undskylde sig.
Alt syntes at være kommen i den gamle Orden; men
Jakob var ofte adspredt, sad ofte grublende over de Breve,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
