Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
talentfulde Søn, beriget med Indsigter og med hæderlige
Vidnesbyrd, havde forladt Kjøbenhavns Højskole og var vendt
tilbage til Fædrehuset, gav han med Glæde sit Minde til at
Anton modtog et fordelagtigt Tilbud fra sin Universitetsven,
Grev Rosenholm, at gjøre Følge paa en videnskabelig Rejse til
Italien, Grækenland og Orienten. Rosenholm tilbød ham fri
Rejse; men Falster, som ikke vilde vide sin Søn afhængig,
udstyrede ham rigelig, og saaledes forlod han efter et
halv-aarigt Ophold i Norge atter sin Familie, ledsaget af de varmeste
Ønsker og Velsignelser. At disse to modne Ynglinge rejste
som Mænd, viste Antons rige, skjønne Breve, og Falster rystede
altid smilende paa Hovedet, naar hans gamle Fuldmægtig i de
senere vanskelige Handel saar betænkelig raadede ham til at
formindske de store Remisser! Madame Falster var en Kone,
der i enhver Henseende fortjente at besidde en saa elskværdig
Ma.nd, og hendes stille, huslige Virksomhed, den fortræffelige
Opdragelse, hun havde givet sin eneste Datter og den
fader-og moderløse Mina, tildrog sig Alles Beundring. Rikke og
Mina vare, hvad Aand og Hjerte angik, et sandt Søsterpar;
huldt opvoxne i den skjønne Natur, tæt udenfor en af Norges
mest kultiverede Stæder, skjønne som Naturens fagreste Blomst,
omfattede de hinanden med den inderligste Kjærlighed. Anton
var siden hans Ophold hjemme, førend han tiltraadte Rejsen,
bleven et nyt Baand imellem Pigerne; thi i de stille fortrolige
Timer, naar Rikke strømmede over i Lovtaler over den næsten
tilbedte Broder, dulgte ikke Mina for hende, at hun elskede
den skjønne, talentfulde Yngling, og Rikke betroede hende
ethvert betydningsfuldt Ord af Antons Mund, naar han havde
talt om Mina; han skulde og maatte elske Mina; derom var
ingen Tvivl. Ethvert af hans Breve bekræftede ogsaa denne
Mening; thi i Intet af dem var hun glemt, og selv det
korteste og skyndsomste indeholdt et Par Linjer til hende. Begge
de Gamle saa med Glæde, denne Tilbøjlighed fremspire. »Mina
vil engang blive en Kone, som Du er, min Anna«, sagde
Falster ofte og trykkede sin Kones Haand. »Og Anton bliver
en Mand og Fader som Du, Gamle« ; svarede den gode Moder
og kyssede Falster ømt paa Panden. »Det skulde gjøre mig
ondt, om Anton lod sig fængsle af nogen fremmed Pige«,
lagde hun saa til; »thi tro mig, Minas Hjerte hænger ved
ham«. »Det har ingen Nød«, mente Faderen.
Nu vare da Adskillelsens Aar forløbne. Skjælvende af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
