Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
Hun Hygæa, naar Trang og Sygdom Almuen trykked;
Han Philemon og hun hans Baucis i deres Samliv.
Men deres Hjerteblad var den fromme Datter Augusta,
Dalens Mosrose, skjønt med Blomsternavn ej betegnet;
Thi i vor simple Natur har Billedsproget lidt hjemme.
Ej behøver min Landsmand en Blomst til Navnet for en Skjønhed,
Heller betegner han da sin Blomst ved den blomstrende Kvindes.
Dejlig var hun for sand, dog skjønnere Rosen i Hjertet,
End det Purpur, som glødede paa fintbøjede Kinder.
Det var Juledagsmorgen; end brødes Dagen med Mørket;
Julelysene brændte paa Kaffebordet i Stuen.
Alvorstemt efter Morgenbønnen var end Fader Thormod;
Ved hans Side sad Sigrid, holdt venlig hans Haand og betragted’
Moderlig øm sin Augusta, som mild, mer bleg dog end vanlig,
Ind bar Kanden og skjænkede i den brunladne Nectar,
Heldte af zirlige Nebbe saa Fløde i Kopperne, rakte
Venlig de Gamle dem hen samt Sukkerkoppen og Godraad.
»Vistnok« begyndte med faderlig Røst nu Thormod ogklapped
Pigens Kinder; »vistnok, det hover ej ret min Augusta
At forene sin Vaar med vor Nabos Vinter; men tro mig,
Tro din Moder, det Støv, som blinker i Regnbuen, farvet,
For det ungdommelige Blik, er Vand, som naar Solblinket svinder,
Farveløst, koldt, uden Smag, henrinder langs efter Vejen.
Hovedsagen, mit Barn, ved et heldigt Egteskab er dog,
Næst et redeligt Sind, oprigtig Villie og Troskab.
Og Hans Kjeld er en Hædersmand; ej hans Velstand mig blender;
Ærlighed varer dog længst; under Rynker og graalige Bryne
Blomstrer den prøvet og skjønt; du bliver en lykkelig Kone;
Du er forsørget, og vi, — nu hvorfor negte det, Datter?
Vi, dine Gamle, tør se en lykkelig Alder imøde.
Uaar, Jordskrid, Bedrag og Pengeomskrivning, Du ved det,
Haardt har taget mig med; ja længe, kjære Augusta,
Har jeg maattet berede mig selv og Mor paa at flytte
Bort fra vort Stensæt og tage igjen til Ploven og Kollen.
Ogsaa for Dig, mit Barn, blev det tungt at trælle for Brødet,
Naa, nu glæder jeg dobbelt mig til, at ej vi betynged
Dig med Bekymringer, som ubevidst Du selv har bortviftet,
Da Du fornuftig og from adlød vore Raad til dit Bedste.
Gud vil nu give os Det ved Datterens elskende Hænder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
