Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
XX.
Præsten farer vild.
Da Præsten gik, holdt Ester Prynne og Beryl sig et lille
Stykke tilbage. Han saa’ sig om, halvt i den Tro, at han sagtens
kun kunde skimte nogle utydelige Omrids af to Skikkelser, og
at de derefter langsomt vilde svinde hen som Skygger, der
smelter sammen med Tusmørket. Saa stor en Omvæltning i hans Liv
som den, der nys var foregaaet, kunde han ikke lige med ét være
tryg for og rigtig forlade sig paa som paa en utvivlsom
Virkelighed. Men dér stod Ester i sin graa Kjole ved Siden af
Træstammen, som en Uvejrsstorm i længst forsvundne Dage havde kastet
til Jorden, og som Aar efter Aar siden da havde været dækket
med Mos, ret som om det for længe siden havde været bestemt
af Skæbnen, at den skulde blive til en Mosbænk, hvor to
Mennesker, der bar paa Livets tungeste Byrde, skulde sidde ved
hinandens Side og finde én eneste Times Hvile og Trøst. Og
deérhenne kunde han se Beryl; hun kom dansende nok saa let fra
Bækkens Bred hen til sin vante Plads ved sin Moders Side; thi
nu var jo han borte, — han, som havde trængt sig ind imellem
de to. Saa var det altsaa ikke en Drøm — nej, det var
Virkelighed! For at frigøre sin Sjæl for den underlige Uro og
Utryghed, der pinte den, gennemgik han paa ny de Planer, som Ester
og han havde udkastet for deres Bortrejse, og han udformede
dem nøjere i Enkeltheder. De var blevet enige om, at den gamle
Verden med dens Menneskemylr og dens Storstæder bød dem et
bedre Skjulested og et tryggers Værn end Ny-Englands eller
hele Amerikas store Vidder, hvor de kun havde at vælge imellem
en Indianer-Wigwam eller en af de faa europæiske Nybygder,
der laa sparsomt spredte langs Kysten. Præstens Helbred
egnede sig slet ikke til at taale de Strabadser, der var uundgaaelige,
naar man vilde bo i Skoven; ag selv bortset herfra vilde hans
rige Begavelse, hans Dannelse og hans hele Livsudvikling først
rigtig kunne gøre sig gældende og sætte ham i Stand til at danne
et Hjem i civiliserede og kultiverede Lande; — ja, man kunde
sige, at jo rigere en Udvikling Aandslivet var naaet frem til i
det eller det Land, des bedre egnede Pastor Dimmesdale sig til
at virke dér.
Nu traf det sig saa heldigt, at der laa et Skib i Havnen; det
var et af disse noget tvivlsomme Fartøjer, der idelig var paa
Krydstogt, snart her, snart dér, og som maaske ikke havde ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
