Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
dem Eiendom og Fortjenester og til den Mistillid, sdisse Sværmere
udftro mod Statens første Autoriteter og Lærerstanden«, da turde
Hauge maaske have samme Planer som Muhamedaneren Abdul
Vechab, Stifteren af en religiøs og politisk Sekt, som havde til
Hensigt at rense Religionen og gjenoprette det gamle Rige.’ Biskop
Hansen henstillede til Regjeringen »at standse et Onde, der vil have
et ellers elskværdigt Folks baade fysisk og moralsk Fordærvelse til
sørgelig Følge«. —Kancelliet skrev derfor 30te Juni 1804 til alle
Amtmænd og Biskoper i Norge, og bad dem meddele nærmere Op-
lysninger om Sagen hver i sit Omraade og bringe iForslag den
hensigtsmæssigste Maade til at hemme Bevægelsen
3) jeg havde faaet adskillige Breve derfra] J Jylland
var der særlig paa to Steder omkring Aar 1800 opstaaet Bæk-
kelser. der havde sin Rod i Pietismen, men stod iModsætnings-
forhold til Herrnhuterne. Den første begyndte ved 1798 i Uldum
Sogn iVeile Amt; dens Ophavsmand var en gammel ugift
Tjenestekarl Peder Frandsen (Rytter), s 1810, som var kom-
men til Bygden »med en Kiste Bøger« (Kirkehist. Saml. 3.111,
S. 610—37). Den anden Kreds af Vakte samlede sig fra 1799
om Bonden Peder Laursen (1763——1835) paa Fredensbjerg i
Raarup Sogn i Bjerre Herved ved Veile. Mod disse Almue-
Kristne førte Øvrigheden omkring 1800 paa flere Steder Proces-
ser, som gik de Anklagede imod. Det varede ikke længe, før Jy-
derne traadte i Forbindelse med den haugianske Bevægelse i
Norge. Peder Frandsens Tilhængere henvendte sig under sin
Proces til Hanges Venner iDrammen, og fra den herboende
Kjøbmand Mads Møller (se S. 13 Anm. 3) fik de i 1799 et ven-
ligt Brev og en Sending af Hanges Bøger (Kirkehist. Saml.
·3. 111, S. 620 f.). J flere Sogne i Nærheden af Veile, særlig i
Engvm og Nørre Bilstrup, opstod der Haugiansk-sindede Kredse
(Kirkehift. Saml. 5.1, S. 296 f.). Peder Laursen traadte iBrev-
veksling med Hange; enkelte Jyder kom over til Norge (til Chri-
stianssand og Bygderne deromkring), og i 1803 sendte Hauge en
-af sine betydeligste og virksomste Tilhængere Numedølen Ole
Olsen Bache (ca. 1775——1840) til Jylland for at besøge Brødrene
der, og han tilbragte Vinteren hos dem-
4) paa Grundet Herregaard] Store Grundet Herregaard nær
Veile, bygget 1750, eiedes af den adelige Dame Johanne Marie
«Charlotte von Liittichau, f. von Brockdorff (f. 1741, as 1816), Enke
efter Kammerherre Hans Helmuth von Liittichau paa Tjele (s- 1802);
Kammerherreinden havde arvet Grundet efter sine Forældre, og var
flyttet derhen med 2 Døtre i 1802. Baade hun og hendes Forældre,
"Ægtefælle og Døtre var meget religiøse; særlig havde Hr. v.
Liittichau med sin Familie sluttet sig nær til Brødremenigheden
i Christiansfeld (se Anm. 5). Enkekammerherreinden og hendes
Datter Anna Sophie lod sig i 1805 optage iMenigheden og
flyttede i 1806 til Christiansfeld. Brødremenighedens Emissær
Jens Jacobsen var altid en kjærkommen Gjest paa Grundet, saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
