Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
fra hverandre. Saaledes ligger f. Ex. den over 5000 Fod høie Fjeldtind
Thorsnuten paa Folgefonden i Hardanger kun en halv Mil fra
Hardangerfjor-dens Bugt Sørfjorden, de 7000 Fod høie Skagstølstinder i Indre Sogn
neppe to Mile fra Lysterfjorden, Tjærnhultinden i Lom 7600 Fod høi næsten
umiddelbart ved det 3000 Fod høie Gjendinvand, o. s. s.
For nu at maale et Steds Høide over Havet, (dets absolute Høide), kan
man gaa frem paa flere Maader; men den i Norge mest anvendte og
anvende-lige Maade er ved Hjælp as Lufttrykmaaleren (Barometret).
Som de Flefte vide, er Luftens Tryk paa en Overflade stærkest paa det
laveste Sted as Iorden, altsaa ved Havet, og mindre jo høiere man stiger op
fra dette; naar man altsaa besad et Instrument, hvormed dette Lufttryk kunde
udmaales, da vilde man deraf kunne slutte sig til Stedets Høide.
Et saadant Instrument er Barometret, et Glasrør med Kviksølv, aabent
i den underste, men lukket og lufttomt i den øverste Ende. Naar nu Luften
trykker paa Kviksølvet, da sætter dette sig i Ligevægt i Røret til en Høide,
som ved Havet, under almindelige Omstændigheder udgjør omtrent 28 Franske
Tommer, med andre Ord. Vægten af en Kviksølvstøtte paa 28 Tommers
Høide er lig Vægten af den Luftstøtte, som sra Dunstkredsens (Atmosphærens)
yderste Grændse trykker paa Kviksølvet i Barometret. Men nu er det
Til-fældet, at dette Lufttryk ikke altid er lige stærkt, d. e. Kviksølvet i Barometret
stiger eller synker ester Luftforholdene. I stadigt, stille tørt Veir er
Lusttryk-ket stærkest, og Barometret staar da høit; under stærk Blæst og ustadigt Veir
finder det Modsatte Sted, og denne Forskjel i Barometerstanden kan udgjøre
et Par Tommer.
Af dette bliver det indlysende, at Høidemaaling med Barometer ikke kan
blive tilstrækkelig nøiagtig, med mindre man, foruden paa det Sted, hvis
Høide skal maales, tillige samtidig iagttager Barometerhøiden paa et
an-det ikke langt bortfjernet Sted, hvis Høide over H^1vet man forud kjender,
eller ogsaa ved selve Havspeilet. Forskjellen mellem begge de iagttagne
Kvik-sølvhøider tjener nu til ved Beregning at udfinde det ene Steds Høide over
det andet, altsaa ogsaa dets Høide over Havet.
Paa Christiania Observatorium anstilles gjennem hele Aaret regelmæssige
Barometer- og Thermometeriagttagelser flere Gange om Døgnet. Dets Høide
over Havet er nøiagtig bekjendt. Her vil man altsaa finde tilsvarende
(korre-sponderende) Iagttagelser sor de Barometermaalinger, der foretages i det
Søn-denfjeldfke. Vestenfjelds og Nordenfjelds maae saadanne søges i Bergen,
Throndhjem eller paa andre i Nærheden liggende Steder.
Men da det saa ofte er Tilfældet at vore Fjelde og andre Høider maales
i Nærheden af Kysten og paa ^er, har Iagttageren, uden at tye til
korre-sponderende Barometerbestemmelser i andre Egne, meget let for med
Nøiagtig-hed felv at udfinde det maatte Steds absolute Høide. Han behøver nemlig
blot, naar han forlader Strandbredden og vender tilbage til den, at optegne
Barometrets Stand ved Havet, og har da selv paa bedste Maade skaffet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
