Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
«Jeg lover Dem at gå hen og se det, De
skriver.»
«Tak. Glem det ikke! Det kunde falde mig
ind at tage paa Højskole for at gøre Studier til et.»
«Gør det! Selv om Komedien bliver dårlig,
vil De ikke fortryde det.»
«Hør!» sagde Henrik og lyttede. «Det er den
Walesiske Marsj.»
De rejste sig og drev langsomt med i Strømmen
rundt om Koncertsalen. Udenfor Hovedindgangen
standsede de. Her lød Musiken tydeligt ud.
«Kan De høre?» sagde Henrik. «Langt oppe
i Bjærgene kommer de: Langt oppe. Men de
kommer nærmere. Tonerne bliver borte i Hulveje,
svulmer atter frem fra de åbne Flader. Nu er de
ganske nær. Dær er de! En lille Flok Mænd.
Barske, alvorlige Ansigter, bare Ben, grove brogede
Klæder, røde og blå Tørklæder om Livet, Lamme-
skindshuer, Øxer over Skuldrene, korte Sværd ved
Siden. Hør Sækkepiberne! Skarpe og stolte Toner,
som langtrukne Ørneskrig. Og den tunge Lyd af
mange Fødders Trin. Og Klirren af Våben. Så,
nu er de forbi. Dær kommer de frem nede. Den
falmede Fane vifter over det sorte Tjørnekrat. Mu-
siken skingrer truende, hævnskrigende ud mellem
Fjældene: Vogt Jer, dernede! — Vi kan ikke se
dem længere. Kvinder og Børn står og stirrer
efter dem. Også de er barske og alvorlige. Ikke
engang de små Børn græder; de klemmer kun deres
Mødre hårdt i Hænderne med de små brune Fingre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
