Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I O
At ingen i København vilde savne ham, vidste
Henrik godt. Han havde Kammerater, ikke Venner.
Han havde været oppe hos sin Onkel at sige
Farvel. «Nå rejser du nu?» havde Onkelen gabet,
idet han glattede Berlingeren over sine runde Knæ.
«Gud være med dig! Du kommer nok snart tilbage.»
Så gabede han igen og tog fat paa en Beretning
om Englands civilisatoriske Mission.
Henrik havde i al Stilhed lovet sig selv, at han
skulde ikke komme tilbage, før Tiden var ude. Om
han så skulde æde Barkbrød, vilde han holde ud,
de 6 Måneder, Skolen varede.
— Nu løftede det fremmede Land sig for ham.
Brat afskårne, grønne Skrænter i højt Fald ned mod
en smal Forstrand. De løb så nær under Land, at
han så Marehalmens lange Straa svinge over Sand-
dyngerne. Enkelte af de store gråspættede Rov-
måger laa og skvulpede derude. Der var næsten
ingen Sten at se. Nogle Får klavrede om paa
Brinkerne. Toppene af Telegrafstængerne stak frem
ovenover. Bag dem væltede Skyerne sig afsted.
blågra, sortgrå, hvidgrå svulmende Masser. Der
sås ingen Huse. Kysten var så høj, at den skjulte
Landet. Langtude så han over Pynten af Hovø et
et spidst Kirketaarn. Ellers var der intet, der talte
om Mennesker udenfor Damperen. Bølgerne brusede
og sukkede, Vinden susede og peb i Tovværket og
og smækkede uafladelig en eller anden Line mod
Masten.
Da veg Kystlinien pludselig tilbage. Der åb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
