Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
var ingenting ved Siderne, ingenting over eller un-
der. Der var kun det levende og lysende sorte dær,
så ganske nær ved, Sjæl, der så dybt i Sjæl. ,
Uden Ord eller Smil skiltes de, da de nåede
Land. Længe hverken talte de til hinanden eller
så på hinanden; Linda gik med sin Fætter og Hen-
rik med Karen Mejlgård, men over begges Læber
lå der stundom et lille lykkeligt Smil, og hvordan
det gik, der kom en festlig Stemning over dem alle.
De nåede op over de tunge lerede Marker og
sprang over en høj Jordvold ind i Skoven, hvor der
strax blev så let at gå i det visne Løv og på de
frosne Stier. Kun enkelte Steder havde Dagmildin-
gen gjort slibrigt.
De løb op og ned ad Bankerne, så de tørre
Kviste brast under deres hurtige Fødder; de gjorde et
Æ ventyrtogt ind gennem Granskoven ad et mosgroet
Stendige med alenhøje Myretuer og væltede Stam-
mer, og de blev pludselig tavse midt i deres Lystig-
hed, for der var så stille mellem de susende Graner,
kun et enkelt Musvågeskrig langt borte i Skoven.
Og så holdt de Maaltid på en Egebul øverst
oppe på Hov Ås, med vidt Udsyn over Vintersko-
vens brunlige og rødlige og grålige og blånende
Trækronebølger, stigende og synkende med Høj og
Dal. Af og til var der en enlig vindblæst Eg, der
mørk rakte sig op efter Himlen, og længere ude
grågule Marker og muldsorte Marker og korngrønne
Marker, og Fjorden, som ikke var rigtig blå, og ned
ad Næsset småbitte Gårde og Huse og Træer, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
