Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
selv eller sin dyre Violin for god til det Brug. «Det
første, Musiken har at gøre her i Verden,» sagde
han, «det er at få Folk til at danse. Den Musiker,
der ikke forstår det, han stiller ikke den stride
Strøm og får ikke Barken til at briste!» -
—- Og
bøjet over den tonende Fiol med sit tungsindige An-
sigt, hvis lange Rynker var ligesom skårne i Træ,
sad han dær og styrede de hastige Fødder i Buens
Takt, medens hans Krop, kantet og knoklet og
umulig, fornægtede Tonernes dansende Vidnesbyrd.
Henrik dansede først et Par Danse med Ruth, sin
lille Kæreste. Da hun så kom i Seng, dansede han
nogle Minutter med en ligegyldig. Så tog han
Linda og slap hende ikke:
«Imorgen i Strid,
iaften i Dans —
ræk mig din Mund,
ræk mig din K rans!»
Gråd og Jubel gik som stridige Bølger i ham,
men Beslutningen var et skinnende Fjæld højt over,
og det var Befrielse at se derop. Han følte sine
Lunger svulmende med Luft, hans Lemmer var
sitrende Stål, de bar ham i Leg. Han trådte Lan-
ciers med usynlige Guldsporer klingende ved sin
Hæl, han løftede hendes Hånd let med tusende
Længsler, — ak, snart er det sidste Gang, Hurra!
Han hvirvlede hende hen i Dansen og pressede
hende til sig, hele hendes søde unge Legeme:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
