Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
Men alt imedens var hans Tanke snart her og
snart dær ved Ting fra hans Højskoletid. Han så
de mange kendte Ansigter for sig, Karlene mest
som de var ved Gymnastiken, Pigerne lyttende som
under Foredragene. Gode Kammerater havde han
haft imellem disse Bønderkarle og disse Seminarister
og disse Håndværkere, og mere end een Ven, som
han gærne tænkte på. Han hørte deres Stemmer,
jydsk Humlebi-Snurren og fynsk Mygge-Syngen og
alle de andre Landsmål hver med sin Klang, ja
Norsk og Finnesvensk ind imellem, og hver enkelt
Toneart var blevet ham kær på sin Vis, syntes han,
og han hørte dem samle sig i fuldttonende Sang.
Det Ord, «mit Folk», «vort Folk», som før havde
sagt ham så lidt, det var nu fyldigt og levende og
talte om noget, som var værd at vide, og gjorde
En stærkere med Kjærlighed. Han var kommet ti)
at føle sig som Dansk, ikke længere kun som H en-
rik Mark, den, der stod ene med Uendeligheden
omkring sig og Uendeligheden i sig, men som
Danskeren Henrik Mark, hvis Hjem var dær, hvor
den danske Tunge taltes. Og de, der talte den
danske Tunge, det var hans Brødre, dem hørte
han sammen med, de havde Krav på ham. Det
var ikke for deres Skyld, at han greb sin Frem-
tids Arbejde; hans Væsens Evne måtte folde sig
ud, naturnødvendigt som en sund Knop vil åbne
sig; men og for deres Skyld gjaldt det ham at
nå den rigeste Udfoldelse, at hans Kunst måtte
glæde dem, som Fuglesang glæder den grønne Skov.
123
H -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
