Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Sénancour, Obermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han med sig. I Bjergnaturens øde Taushed og
Stumhed er Obermann paa sin Plads.
Udenfor Livet, der hvor Livet glipper, føler
han sig hjemme. Kan han da holde Livet ud?
Eller vil det gaae ham som Werther, at han en
Dag kaster det fra sig?
Han gjør det ikke, han søger sin Styrke i
en stor Beslutning, een Gang for alle resignerer han
paa Nydelse og Lykke. «Lad os, siger han, betragte
alt det som betydningsløst, der forsvinder
og forgaaer, lad os i Verdens store Spil søge
en bedre Lod. Af vore kraftige Beslutninger
alene vil maaskee en eller anden Virkning
vedvare». Han vil da leve, men naar han beslutter
sig til ikke trodsigt at lægge Haand paa sig selv,
saa er det ikke af Ydmyghed, men i Kraft af en
endnu høiere Trods. «Mennesket er forgjængeligt,
siger han, det kan være, men lad os gaae
tilgrunde under Modstand, og hvis det store Intet
er os forbeholdt, lad os da ikke handle saaledes,
at dette kan synes en Retfærdighed.»
Men hvorlænge varer det ikke, inden Obermann
kommer til denne Ro! Hvormange lidenskabelige
Indlæg leverer han ikke til Fordel for
Berettigelsen af Selvmord, og man maa ikke undres
over dette, thi Selvmords-Epidemien i Litteraturen
er endnu et af de Symptomer, jeg har
omtalt paa Individets Emancipation. Det er en af
Formerne, den negative og den mest radicale for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
