Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og gjøre saa faa Fordringer, at Ingen nærer den
Frygt for at trætte, der forhindrer Vidtløftighed og
Gjentagelser. Selve den Vane, atter og atter at
maatte gjentage en nok saa ubetydelig og nok saa
lang Titel gjør endelig nødvendigvis Underholdningen
slæbende og formel.
De tydske Kvinder skildrer hun med Varme,
men ikke uden Lune paa følgende Maade:
De have en ganske særegen Tiltrækning, en
rørende Klang i Stemmen, blond Haar, en
blændende Hudfarve; de ere beskedne, men mindre
frygtsomme end Englænderinderne; man seer, at
de mindre hyppigt have truffet Mænd, der vare
dem overlegne. De søge at behage ved deres
Følelse, at interessere ved deres Indbildningskraft,
de ere fortrolige med Poesiens og de skjønne
Kunsters Sprog. De coquettere med deres Begeistring,
som de franske Kvinder med deres Vid og deres
Aand. Den fuldkomne Redelighed, der udmærker
Tydskernes Charakter, gjør Kjærligheden mindre
farlig for Kvindernes Lykke, og maaskee nærme
de sig denne Følelse med mere Tillid, fordi man
har beklædt den med romantiske Farver for
dem og fordi Ringeagt og Utroskab der er mindre
at befrygte end andensteds. Kjærligheden er en
Religion i Tydskland, men en poetisk Religion,
der kun altfor gjerne tillader Alt hvad Hjertet
kan undskylde.
«Man kan med Grund opholde sig over nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
