Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Romantikens Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen stor eller nogen betydelig Aand, men det
bar een Dyd: det er selvstændigt. For Klosterbroderen
er det eneste sande Forhold til Kunsten
Andagt og de store Kunstnere udkaarne og
benaadede Helgene. Hans Beundring overfor dem
er et tilbedende Barns.
Flere Gange have i dette Skrift Tieck og
Wackenroder samarbeidet. Men fra Wackenroders
egen Haand skriver sig i Klosterbroderens
Hjerteudgydelser den simple Selvbiographi, som tænkes
forfattet af en ung Musiker, Joseph Berglinger,
en Skikkelse, der i sin Finhed og Blødhed har
ikke ringe Lighed med den Joseph Delorme, under
hvis Træk Sainte-Beuve som ung, begyndende
Romantiker skildrede sig selv. Berglinger er
Wackenroder. Som hin kjæmper han for at blive
Kunstner imod en Faders Villie, og samtidig
bestaaer han en endnu haardere Kamp mod sig selv
om sit Forhold til Kunsten. Hvad der piner ham,
hvad der mærkværdigt nok her paa Tærskelen
møder den begyndende Romantik som Skyggen af
dens Skjæbne, det er Frygten for ved altfor
udelukkende Opgaaen i Kunsten at blive udygtig til
Livet. Det er det, som Rückert saa mesterligt
har udtrykt i disse Ord:
Die Kinder, lieber Sohn, der Gaukelschwertverschlucker
In Madras üben sich nicht an Confect und Zucker,
Von Bambus lernen sie die Spitzen zu verschlingen,
Um wachsend in der Kunst es bis zum Schwert zu bringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
