Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sparkende truede med at sprænge de Sølvkjæder,
i hvilke to Væbnere af alle Kræfter søgte at
holde den tilbage. Dens Øine luede saa
heftigt, at man vel kunde sammenligne dem med
brændende Fakler, og med det høire Forben
huggede den vældigt i Jorden, som hulede den sin
stærke Rytters Fjende en Grav.» — Djærvhed,
brændende Kamplyst, ubændig Kraft! — hvad er
der mere i Ridderne?
Ridder Otto faaer en Hest af sin Fader.
«Ynglingen ilte ned og saa, hvorledes der
nedenunder stod en Mængde Stridsmænd med en
lysebrun Hest med gyldne Tøiler. Sid nu strax op,
sagde Faderen til ham, og forsøg, hvorledes et
saa ædelt Dyr finder sig i at være jer Eiendom.
Og den unge Ridder Otto v. Trautwangen
kastede Hesten med vældig Overmagt snart hid,
snart did, saa at Væbnerne forbausedes og vare
af den Mening, at denne ædle Fole vel maatte
erkjende sin rette Rytter, og at hans Magt over
den maatte være af en særegen, ganske uhørt
Betydning. Fra Hesten sprang nu Ridderen med
klirrende Sving og styrtede sig i sin Faders
Arme. Men Stridshingsten snøftede vildt imod
Væbnerne, der greb dens Tøiler, og huggede ind
paa dem, til den brød sig sin Bane og travede
efter sin unge Herre, hos hvem den saa blev
staaende, og kjærtegnende lagde den sit Hoved paa
hans Skulder.» — Ubetvingelighed til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
