Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgerrettigheder er knyttet til denne Frihed. Saameget
er vist: idet man har hævet Menneskene til religiøs
Frihed, har man ogsaa havt til Hensigt at hæve
dem til borgerlig Frihed; der gives ingen Halv-Frihed,
saa lidt som der gives en Halv-Retfærdighed.»
Faa Aar tilbragte i Revolutionens Atmossphære
havde givet disse Pariaer Selvfølelse og
Stolthed. Denne Gang gik Forslaget igjennem
uden Debat.
I den constituerende Forsamling kom det
Had til den positive Religion og dens Præster,
som Philosopherne havde meddelt deres Tidsalder
ikke endnu til Udbrud i Ord. Det bekjendte
Ord: «I Herrer af Kleresiet! nu barberer man
jer bort, og hvis I spræller alt for galt, blive I
skaarne midt over», lød fra Tilskuerpladsen ikke
fra Salen. Forbitrelsen gav sig foreløbig Luft i
Gjerning. Alt Kirkegods og Klostergods blev
erklæret for Statseiendom. Voltaire havde givet
sine Disciple det Hverv «at knuse den infame».
De troende Katholiker saa i den constituerende
Forsamlings Beslutninger et Forsøg paa at
udføre hvad han havde ment med dette Hverv. I
et rettroende Skrift fra 1792 «Conjuration contre
la religion catholique et les souverains» hedder
det: «Aldrig har Christi Kirke havt saa mange
Fjender at bekjæmpe paa een Gang. Det synes
som om det hele Helvede er sluppet løs for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
