Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spørgsmaal, om Katholicismen vare de uden
Undtagelse enige. Hvor stor end Kløften er mellem
Stemningen under og efter Rædselsregjeringen,
med Hensyn til Katholicismen existerer der ikke
nogen Forskjel i Stemning. Da i Kraft af Loven
nogle Kirker vare blevne aabnede paany, meldte
Ugeskriftet «Den philosophiske Decade» dette
under Overskriften «Skuespil» i følgende Udtryk:
«Den 18de og 25de i denne Maaned opførtes paa
flere Steder i Paris en Comoedie, hvis
Hovedperson, udstafferet med en grotesk Klædedragt,
udfører flere Extravagancer for Tilskuere, som ikke
lee deraf. Da vi ikke pleie at tale om de Stykker,
der gjenoptages paa Theatret, naar de ikke
frembyde noget Nyttigt eller Interessant, ville vi
ikke sige Noget om dette.»
Mirabeau havde sagt, at det gjaldt om at
«dekatholisere» Frankrig. Man seer, at dette
Arbeide gik sin Gang. Fra Communerne indkom
den ene Ansøgning efter den anden om at blive
frie for deres Navne, der gjennemgaaende vare en
eller anden Helgens, og faae Lov til at antage
et selvvalgt. Saaledes blev Saint-Denis, hvis
hovedløse Helgen aldrig har existeret, kaldt
Franciade. Rundt om i Provindserne fulgte man
Paris’s Exempel. Intet, der kunde erindre om
Kongedømmet af Guds Naade, blev skaanet. En
ærværdig, hvidskjægget Elsasser ved Navn Ruhl,
Medlem af Velfærdsudvalget, havde i 1793 sat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
