Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Traditionen i Religion, Stat og Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ægteskabs- og Skilsmisselovene i Frankrig, de Love,
der bestaae endnu den Dag idag, 12 Aar efter at
Bogen udkom, bleve byggede. [1] Dengang var,
strax efter Bourbonernes Tilbagevenden, Bonalds
Indflydelse saa uimodstaaelig, at den stupide og
clericale Nationalforsamling med 225 Stemmer imod
11 afskallede Skilsmissen.
Man kan da sige, fortsætter Bonald med
Hensyn til Opdragelsen, at Faderen har eller er
Magten til gjennem Moderen som Minister eller
Middel at udøve den reproductive og opretholdende
Handling, hvis Maal eller Undersaat Barnet er.
Forholdet mellem Mand og Kvinde i Ægteskabet
bestemmes da simpelt saaledes: Manden er
le pouvoir, Magten, Kvinden er le devoir,
Pligten. Selve den hellige Skrift kalder jo Manden
Kvindens Hoved eller Fornuft, Kvinden Mandens
Hjælp eller Minister, og betegner Barnet som
Undersaat, idet den altid indprenter det at være
lydigt.
Kvinden ligner da Manden, som Manden ligner
Gud. Manden er skabt i Guds Billede, men
er ikke derfor hans Lige. Kvinden er skabt af
Mandens Kjød og Blod, men er ham underordnet.
Man seer, at Bonalds Theori stemmer med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
