Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Søskolens Frihedsbegreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som han at have den store Aands Myndighed og
Geniets Undskyldning. For Søskolens Digtere var
Tvangen ikke Tvang, saasnart den var engelsk,
Tyranniet ikke Tyranni, saasnart det var
constitutionelt monarchisk, Obscurantismen ikke
virkelig Obscurantisme, saa snart den udgik fra en
protestantisk Kirke. De radicale Digtere kaldte
Tvangen for Tvang, selv naar den svang Englands
egen Fane over sit Hoved og mødte med den
engelske Cocarde til Politiskilt, de udstrakte hines
Uvillie mod absolute Konger til Kongerne overhovedet,
de ønskede ikke blot Jorden befriet fra
katholske Præsters Regimente, men overhovedet
fra Præsteformynderskab. Da de saae Digterne
af den modsatte Skole, der i Ungdommens Hede
vare gaaede fuldt saa vidt som de selv, give sig
til at forherlige Englands Toryregjering med en
Renegatgruppes hele Iver, da kunde de ikke
betragte dem som andet end som Frihedsfjender.
Derfor sørger Shelley i sin Sonet til Wordsworth
over at han «har svigtet Sandhed og Frihed»,
derfor fristes Byron atter og atter overfor Southey
til at «skjære ham op som et Græskar», og
derfor er der overhovedet i disse Digteres Lidenskab
for Friheden et Helligt Raseri, en ædel Ild, hvoraf
ingen Gnist er at finde i Søskolens platoniske
Kjærlighed til den. Naar Shelley synger til Friheden:
«Men skarpere er dit Glimt end Lynets Blinken
og hurtigere dit Fjed end Jordskjælvets Trampen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
