Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enhver Livsopgave, enhver Pligt — idealiserer
ham i Digterens Øine.
Saa skildres Rollas Selvmordsnat i det berygtede
Hus, Tilberedelserne til Orgiet, den sextenaarige
Pige, som bringes af Moderen selv, og
Digteren begynder sin gribende Sørgesang over
Samfundets dybe Corruption, over Moderen, som
sælger sit Barn, over Fattigdommen, som bliver
Koblerske, over de lykkelig stillede Kvinders billig
kjøbte Strænghed og hyklede Dyd.
Saa følger det Berømteste i Digtet, Apostrofen
til Voltaire:
«Sover du fornøiet, Voltaire, og bugter dit
hæslige Smil sig endnu om dine kjødløse Læber?
Man siger, din Tid var for langt tilbage til at
forstaae dig. Vort Aarhundrede maa behage dig.
Glæd dig, din Tid er kommen. Over os er den
styrtet, den uhyre Bygning, som du undergravede
Dag og Nat i de firsindstyve Aar, du gjorde Cour
til Døden. Trøst dig! Han, som nu vil udaande
her, han har læst dig.»
Hvad har Voltaire med denne jammerlige
Ødelands Død at gjøre? Er den store Arbejder
ansvarlig for denne luddovne Vellystnings
Selvmord? Er dette Verden, som Voltaire drømte sig
den, denne Verden af hjærneløse Galninger og
villieløse Kvinder? Voltaire, hvis Væsen var
Forstand, hvis Hænders Smuds kun var Krudtsværte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
