- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
186

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han stedse drømte, saaledes formede George Sand
sig i sine første Fantasier Billedet af en Helt,
hvem hun reiste et Alter af Sten og Mos i et
Hjørne af sin Have og hvem hun med yppig
Opfindsomhed tillagde talrige Bedrifter. Da hun
tretten Aar gammel blev sat i Kloster i Paris
for der at opdrages, savnede hun først smerteligt
sit frie Landliv, saa kastede hun sig en Tidlang
over Religionen med Ildhu og Sværmeri. Dette
Opsving afløstes endnu før hendes Tilbagevenden
til Nohant af Interessen for Skuespilkunst og
poetisk Læsning. Som voxen ung Pige læser hun
i de landlige Omgivelser første Gang Rousseau og
føler sig fængslet, som man føler sig, naar Ens
eget Væsen oplades for En. Hun bliver Rousseaus
Discipel for aldrig at ophøre med at være det.
Hans Natursands og Naturdyrkelse, hans Deisme,
hans Tro paa Ligheden og Kjærlighed til den,
hans trodsige Holdning overfor det saakaldte
civiliserede Samfund tiltalte alle hendes Instincter
og anticiperede ligesom Følelser der slumrede i
hendes Sjæl. Læsningen af Shakspeare, Byron,
Chateaubriand, der henriver hende og lader hende
føle sig ensom midt i Omgivelserne, meddeler
hende den første, abstracte Melancholi, der i unge
lidenskabelige og sværmeriske Sjæle pleier at gaae
forud for de virkelige Skuffelsers Tungsind. Det
saaledes udviklede unge Væsen, der kraftigt,
overlegent, rigt og i sin Søgen uselvstændigt aldrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free