Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, de Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konfekt eller Frugt. Da kommer Révol ud fra
Kongens Værelse med Ordene: «Kongen ønsker
at tale med Jer, Monseigneur!» Alle
Raads-lierrerne tie og see paa hverandre. Hertugen
reiser sig, vil tage sin Kappe paa; den glider
snart ned ad den ene Skulder, snart ad den
anden; ubevidst søger lian at forhale sin
Bortgang, for stolt til ikke at ville gaae, var det
end i Døden, men Menneske nok til at bæve et
Minut paa Dødens Tærskel. Han vil have endnu
et andet Lommetørklæde, da det første er blevet
ganske blodigt; atter fjerner en af de
Sammensvorne sig, mens de øvrige staa som paa Gløder.
Med fuldendt Mesterskab er her hin Uroens,
Utaalmodighedens og den taabelige Skamfølelses
Stemning gjengivet, der undertiden kan gribe os
alle saa heftigt, at vi, blot for at komme ud af
en latterligt pinlig Situation springe^ som med
lukkede Øine ind i de dumdristigste Vovestykker.
Atter udebliver den, der er sendt efter Tørklædet;
da taber den stolte Guise Taalmodigheden, og
med Ordene: «Jeg kan ikke lade Kongen vente
længer» gaaer han ud gjennem Døren; den falder
i efter ham, og en halv Snes Officierer støde
deres lange Dolke i hans Krop.
Som man seer, gaaer Vitet i en Detail, som
vilde være umulig paa et Theater. Hans
dramatiske Scener ere kun skrevne for at læses. De
danne derfor ikke heller egentlige Skuespil. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
