Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
skal vi ogsaa tage under Overvejelse, hvad der
maaske lod sig gjøre for den vrede Præsts gamle
Gudehus, saavel som for det halvfuldendte lille
Tempel derhenne for den vingeløse Sejrsgudinde,
hvilket man nok saa kjækt har plantet paa den
højeste Klippeterrasse. Gid kun, naar jeg en Gang
træder hort fra Skuepladsen, der ikke var Noget
tilbage at ønske for en eneste Athenienser! Det
er mig en pinlig Tanke endnu at vide saa Mange
utilfredse med mig. Du smiler? Jeg véd det, den
alvorlige, strenge Fidias vil kun tilfredsstille sig
selv —"
..Det er netop det Vanskeligste !" svarede Fidias.
Frygter du ikke Modstanderne?" vedblev
Perikles. „Pas paa, vi fattes ingenlunde saadanne.
Ogsaa dig misunder man, og hvad du skaber, er
ikke Alle til Behag."
..Aldrig Athene mig tillod at skjælve!"
svarede Fidias med Homers Ord og pegede med
Haanden paa sin Forkæmp erindes kæmpestore
Malmbillede, der midt i dette Virvar af Gammelt
og Nyt paa Akropolis ragede høj og herlig op i
den rene, rolige Luft.
Derpaa fjernede Fidias sig, for paa Ny at
opsøge Iktinos.
Perikles, Tragediedigteren og Ynglingen fra
Milet fortsatte deres Runde over Akropolis-Højen.
Den tragiske Digter fordybede sig i en
fængslende Samtale med den unge Citharspiller. Selv
var han en Mester i Strengelegen, men saa fint
og skarpsindig forstod Ynglingen at udtrykke sig,
at Digteren tilsidst forundret sagde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
