Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
forsømt, Hipponikos, forud at betinge dig denne
Pris for din gode Gjerning. Og nu ærgrer du dig,
ligesom en Høkerkvinde paa Torvet, over at Prisen
er Kjøb ere 11 for høj."
„Vend ikke op og ned paa Tingene. Aspasia,"
sagde Hipponikos smilende; ..du véd, at jeg var
Kjøberen, og at det var din Gunst, som jeg var
rede til at betale med Alt, hvad du ønskede —"
„Saa det er mig, eier er Varen!" udraabte
Aspasia; „lad gaa! jeg er Varen, siden du vil saa,
og har en Pris — "
„Og denne Pris —?" spurgte Hipponikos.
„Vil du aldrig kunne betale med alle dine
Rigdomme!" svarede Aspasia rask.
Hipponikos gjorde en Bevægelse paa sin Stol.
..Ingen Talemaader!" sagde han derpaa, og
hans Træk fik deres godmodige Udtryk tilbage.
„Du er ikke længer tilfals! Det er det Hele. En
Anden har kjøbt dig. For hvilken Pris? — det
bliver hans Sag. Da det er den store Perikles,
bærer jeg hverken Nag til ham eller til dig. Jeg
elsker Perikles og under ham alt Godt: han har
en Gang gjort mig en stor Tjeneste, som jeg aldrig
skal glemme ham. Han har skilt mig at med en
besværlig Hustru, den da endnu smukke men
trætte-kjære Telesippe. Guderne lønne ham derfor!"
Med denne Velsignelse, som han altid, naar
Talen faldt paa Perikles, plejede at udtale, rejste
Hipponikos sig og forlod Værelset,
Aspasias første Tanke, efter at han havde
fjernet sig. var, at det ikke længer sømmede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
