Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Zevs’s Aasyn var i Lynglimtet et Øjeblik blusset
op med et Udtryk af titanisk Vrede. Det var, som
om lians Haand havde slynget den Lynstraale. der
knuste hans olympiske Medguder.
Men nu straalede atter Gudens Aasyn i saa
rolig Højhed, at Rædselen over hint Lynglimt lidt
efter lidt lagde sig. Saa vældig syntes Guden, at
Lynene selv kun spillede omkring ham som en let,
mat Regn af Gnister.
..Denne Fidias’s Gud", sagde Perikles,
hensunken i dybe Tanker, „er voxet ud over
Hellenernes Templer. Hans Hoved stræber op imod
det Uopnaaelige. det Uendelige!"
Halvt tvunget fulgte Perikles endelig nu den
utaalmodige Aspasia.
De opsøgte Fidias.
Men denne havde uset iagttaget dem begge,
medens de beskuende havde staaet foran Gudens
Billede.
Xu skjulte han sig og unddrog sig deres Ord.
Han var og blev forsvundet.
Da Perikles og Aspasia i Tavshed vare vendte
tilbage til deres Bolig, rystede Aspasia Indtrykket
fra det alvorlige og ophøjede Skue af sin Sjæl,
som en Fugl ryster de funklende Regndraaber af
sine lette Vinger.
Perikles forblev derimod alvorlig og tavs.
Men Aspasia hvilede ikke, før hun havde
mildnet den olympiske Alvor paa hans Pande.
Tilsidst traadte ogsaa det Uhyggelige og
Ophøjede ved det under Lyn og Torden oplevede Syn
i Baggrunden hos ham, og Beundringen for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
