Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
angrebet af nogle Atheniensere og nu blev holdt
fast under høje Vredesudbrud.
Det var ikke første Gang. at en Megarer var
blevet ilde behandlet i Athen. Allerede forinden
Adgangen til det atheniensiske Torv og Athens
Havne var blevet nægtet den doriske Nabostad,
var mangen en megarisk Borger, som bragte
Fedegrise eller andre Ting til Torvet i Athen, blevet
forhaanet, udskjældt eller endogsaa mishandlet dér.
Men Uvillien imod Megarerne var steget til
Raseri hos Athenienserne, siden hine i barbarisk
Raahed havde vovet at dræbe den fra Athen til
Megara udsendte Herold. Fra den Dag af havde
det atheniensiske Folk svoret øjeblikkelig at stene
enhver Megarer. der lod sig se i Athen.
Den Paagrebne tiggede for sit Liv og svor ved
alle himmelske Magter, at han ikke var nogen
Megarer, men at han kom fra Elevsis.
„Tro ham ikke!" raabte den Mand, der først
havde grebet ham og endnu bestandig holdt ham
fast med en Jernhaand; „tro ham ikke! Jeg
kjender ham! Det er en Megarer — en Megarerhund!"
I dette Øjeblik kom nogle Arkonter forbi, og
efter at have ladet sig sætte ind i Sagen,
forhindrede de, at Manden blev myrdet, hidkaldte nogle
skythiske Bueskytter og lod disse føre den Fangne
bort.
Oppe paa Pnyx, en Smule afsides fra
Folkeforsamlingspladsen, hviskede tre Mænd sagte men
ivrig sammen. Det var Garveren Kleon.
Faare-handleren Lysikles og Pølsemageren Pamfilos. De
syntes ikke at være indbyrdes enige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
