Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Naturforskning og Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Magi. I lang Tid levede lian ei Fantasiliv i den hinsides
Verden og nærede med Vilje disse Billeder; han havde
Syner om Natlen, hun svævede i Skyer ned mod ham.
Han skrev om hende: »Blomsterbladet er svævet over i
den anden Verden. Den fortvivlede Spiller kaster Kortene
af sin Haand, og som vaagnet af en Drøm smiler han
Vægterens sidste Raab i Møde og bier paa Morgenrøden,
der opmuntrer ham til frisk Liv i den virkelige Verden«.
Hans »Hymner til Natten o ere cl Udtryk for hans Sorg.
Dog, Saaret lægtes lidt efter lidt, han kastede sig igjen
over sin praktiske Livsgjerning, tog lil Freiberg og
studerede under Werner; her skrev han: -Lærlingerue i Sais»
og blev forlovet med Charpentiers Datter. For Tiden var
han beskjæftiget med sil større Digt, »Heinrich von
Ofter-dingcn-, som han ikke lik fuldendt, da Døden bortrev ham,
kun 28 Aar gammel, Foraaret efter al Stefl’ens nu traf
ham. Uan er uimodsigelig en af llomantikens ædleste
Skikkelser; bagved hans Sværmerier laa stedse en dyb
Religiøsitet. Noget af det skjønneste, som denne Retning
har frembragt, skyldes ham. Stefl’ens saa’ ham kun uogle
faa Gange i Jena og siden en lille Tid i Freiberg og som
syg i Dresden, men han skriver: »Faa Mennesker have
efterladt et saa dybt Indtryk paa mig for hele Livet. Hvad
jeg læste, hvad jeg hørte af ham, hvad jeg oplevede med
ham, del ledsagede mit Livs Sang som en akkompagnerende
Musik, ofte som et underligt Ekko fra fjerne Bjerge.
Ogsaa religiøst virkede hans Digle ind paa Stefl’ens, der
siger: »Novalis var i religiøs Henseende vigtigere for
mig end nogen anden. Troens dybe Alvor, saaledes som
den gjennemtrængte min Barndom, begyndte at røre sig».
Overgangen til det ny Aarhundrede, Nytaarsaften den
31te December 1800, tilbragte Stefl’ens i Weimar paa eu
Hof-Maskerade. Efter Midnat Irak Goethe, Schiller,
Schelling tillige med Stefl’ens sig tilbage fra Ballet, og i et
Sideværelse bød de del ny Aarhundrede velkomment i
Champagne. Goethe var lystig, Schiller holdt belærende
Foredrag, Schelling var rolig, — og Steffens, lykkelig og glad,
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
